HOLD KÆFT, BIRGIT, OG LAD MIG FEJLE
— planlæg dine fejl og befri dig selv for vanetænkning

Jeg laver fejl. Masser af fejl. Du laver også fejl. Vores forældre, kolleger og alle andre, vi kender, laver fejl. Men når noget er så almindeligt, hvorfor føles det så så forkert at fejle?

Jeg tror, en stor del kommer fra vores skolegang, hvor fejl bestemt ikke var acceptable. Jeg fik i hvert fald sjældent roser for stolt at komme med en sinuskurve, der vendte røven i vejret. Ej heller min dansklærer mente, at mayonnaise kunne staves med fire S’er og et stumpt H.

Selvom vi i dag er blevet meget klogere, og allesammen er enige om, at det er sundt at fejle, og at det er igennem fejlene, at vi vokser og lærer, så er det bare de færreste ledere og kolleger, der kommer løbende med klapsalver og konfettirør og siger: ”Godt, min dreng. FEDT, at du lige jokkede i spinaten der, hvor det var allermest kritisk – sikke en læring – hvor er jeg glad på dine vegne.” 

Og selvom et fåtal måske lige når at trække vejret, tælle til ti og tage ”jeg-er-en-god-leder-hatten” på for så at sige ”det er helt okay,” så vil man i de fleste tilfælde, selv uden clairvoyante evner, kunne fornemme vedkommende tænke ”din store idiot”.

Derfor tror jeg også, at de fleste af os kender følelsen af den indre selvkritiker, der i samme splitsekund, man opdager, at man har fejlet, springer op med fråde om munden og i bedste Dolph-stil banker en i hovedet, imens den råber ”død ved kølle!”. 

Vi har alle den der indre dæmon, der nok skal gøre én opmærksom på, at vi har jokket i spinaten. Jeg kalder min indre kritiker for Birgit. 

Jo mere på spil, jo mere Birgit

Vi lærer hele livet, og det er heldigvis ikke altid, at vi får ”Birgit” på besøg. Eksempelvis lærte jeg i 2005, at man skal slukke for strømmen, før man roder med 220 volt. Selvfølgelig var Birgit lige oppe og sige ”hvad tænker du også på, din idiot?”, men derefter forsvandt hun hurtigt igen. 

Til gengæld havde jeg glæde af hende en hel uge, da jeg sidste år sendte et stort tilbud til en potentiel kunde med så mange stavefejl, at selv en ordblind ville pege fingre. Jeg fik ikke opgaven – og uanset årsag kan du jo komme med et bud på, hvad Birgit mente, grunden var 😉

Forskellen på de to historier er selvfølgelig, hvor vigtige de var for mig. Jo mere der er på spil, jo mere ilter bliver Birgits temperament.

Så er man eksempelvis til mesterskaberne i 100-meter-løb, og man som forreste løber vælter lige før målstregen, fordi man har glemt at snøre sine sko, så kan du altså ikke bilde mig ind, at man bare børster selvkritikken af sig og siger ”det gælder jo bare om at være med, og så lærte jeg fremover at binde mine sko.”

Befri dig selv for vanetænkning

Hvis vi skal befri os selv for vanetænkning, er det supervigtigt, at vi tør tro på os selv. Omvendt mener jeg også, at det er sundt med kritisk sans, og man behøver kun at se første afsnit af X Factor for at finde eksempler på, hvilke skuffelser en manglende kritisk sans fører med sig. 

MEN – vi må bare ikke lade vores indre kritiker være styrende for vores liv.

Når jeg faciliterer nytænkning for virksomheder, er det tydeligt at se, hvordan størstedelen helt ubevidst klamrer sig til vanetænkning, som gælder det liv eller død. 

Vi har desværre en bias, der gør, at vi altid vil foretrække den vej, vi kender. Fordelen er selvfølgelig, at vi føler os trygge, og vi undgår at ”blive til grin” over for vores kolleger ved at komme med dårlige idéer, men ulempen er, at vi ikke kommer til at rykke os en tøddel. Overhovedet.

Derfor er min vigtigste opgave som idéfacilitator at skabe forløb, hvor deltagerne bliver tilpas provokeret, men samtidig føler sig trygge ved at gå på opdagelse i nye tanker.

Uanset om det drejer sig om at tænke mere frit i brainstorms, turde gå nye veje eller være mere åben over for verden, så er vores største fjende vores frygt for at miste kontrollen, fejle og dermed ende med et knap så hyggeligt besøg af Birgit.

Den gode nyhed er, at vi rent faktisk kan lave en ret simpel øvelse, der kan befri os selv fra vanetænkning og samtidig få Birgit til at virke … venlig …

Planlæg dine fejl

Der er to helt klassiske måder, vi prøver at arbejde med potentielle fejl-ruter ser sådan her ud:

DEN MODIGE

  1. Vi vejer for og imod en ny vej
  2. Vi er lidt usikre, men kan mærke en indre stemme, der skriger GØR DET!
  3. Vi gør det og går all-in og kan bare mærke, at det er det rigtige!
  4. Vi fejler
  5. Besøg fra Birgit på ubestemt tid 🙁
  6. Vi prøver desperat at overbevise både os selv og alle omkring os, hvorfor det var en god ting, at vi fejlede, og hvor meget vi lærte. Det er, som om det bare var skæbnen, der ville have det sådan. Men uanset hvor mange gange vi fortæller historien, fylder skuffelsen
  7. Vi prøver at samle os selv op og finde ud af, hvilket ben vi nu skal stå på.

DEN FRYGTSOMME

  1. Vi vejer for og imod en ny vej
  2. Vi er usikre, så vi må hellere forberede os på det værste. For som mor altid har sagt: Håb på det bedste, men frygt det værste
  3. Vi går halvhjertet ud på den nye vej, velvidende at vi om ganske kort tid alligevel skal vende om og gå tilbage
  4. Vi fejler
  5. Vi giver en highfive til Birgit og siger ”hvor er det godt, jeg har dig”
  6. Vi fortsætter ad den gamle vej … som planlagt fra starten.

Hvis jeg skulle vælge mellem de to øverste, ville jeg helt klart vælge den første. Men der er faktisk en vej, der er meget bedre. I hvert fald for mig.

I virkeligheden er det lidt en blanding af de to, og i al sin enkelhed går det ud på, at man starter med at brainstorme på et scenarie, hvor ALT bare er gået galt. Når man har fået alle detaljerne med, tager man et ark og laver 3 kolonner og 3 rækker. Lodret har vi graden af skaden, og vandret har vi scenerier.

Lad mig komme med et eksempel. Jeg har igennem længere tid gået med overvejelserne om at gå internationalt. Både som foredragsholder og idéfacilitator, men i særlig grad med mine online-kurser. 

Stort set alle mine kunder kommer via LinkedIn og nyhedsbreve. Så hvis jeg gerne vil tiltrække udenlandske kunder, vil det betyde, at jeg fremover skal lave artikler, nyhedsbreve og opslag på engelsk. 

Grunden til min succes er, fordi du læser med. Måske nøjes du ikke bare med at læse – måske hjælper du yderligere ved også at kommentere, like eller dele den. Og netop det like eller den kommentar gør måske, at min artikel bliver delt yderligere og læst af en potentiel kunde. Derfor vil det være katastrofalt for min forretning, hvis du pludselig mistede interessen, fordi det pludselig var på engelsk. 

Så lad os tage udgangspunkt i mit eksempel.

Start med at brainstorme på alle de ting, der kan gå galt. 

Når du har brainstormet på alt der kan gå galt, bruger du dette arbejdsark (link kommer senere)

Her deler du scenarierne op i graden af skade og sætter dem ind i 1. kolonne på arbejdsarket.

Når du har udfyldt den første kolonne, går du videre til kolonne 2, hvor du prøver at beskrive, hvilken konsekvens det vil få.

Og i den sidste kolonne brainstormer du på løsninger. 

Når du er færdig med skemaet, er sidste skridt at se på mulighederne og tage stilling til, om du kan acceptere scenarierne. 

Ved at acceptere dine muligheder, vil der være en verden til forskel. Nu vil fejlene ikke opleves som en fiasko, men som en del af en plan.

Så i mit tilfælde vil mit absolutte skrækscenarie være, at jeg skulle tage et deltidsjob, men lang tid før det har jeg jo et hav af muligheder. Så derfor kan jeg med ro i sindet tage en beslutning om at prøve at gå internationalt. 

Jeg er derfor gået i gang med at få oversat alt mit materiale og kommer til at relancere Naked Goat på engelsk senere på året.

Jeg håber du vil prøve metoden af og at du vil få lige så meget ud af den som mig.

Like eller kommentér gerne artiklen, hvis du kan bruge den 🙂

>> Download arbejdsark

__________________________

// Dan Ravn, idéfacilitator

Jeg tror på at alle gemmer på helt fantastiske idéer, der kan bruges til at løse problemer og skabe banebrydende innovation. Spørgsmålet er bare om I har adgang til ideerne?

Jeg designer metoder og værktøjer, så I kan udnytte jeres kreative potentiale til at skabe forandring og innovation.