logo

Innovation og perfektionisme – Hvor uperfekt tør du være?

INNOVATION OG PERFEKTIONISME
– Hvor uperfekt tør du være?

Der er ingen, der er perfekte. INGEN. Alligevel er det noget, de fleste af os tror, og derfor prøver vi at skjule vores uperfekthed. Jeg er absolut ikke anderledes end nogen andre. Men ud over at være helt og aldeles uperfekt, er jeg meget distræt. Jeg er en dagdrømmer, der kan forsvinde ind i en anden verden, hvor jeg glemmer alt omkring mig.

Hvis jeg går i offentligheden og folk kigger på mig, er min første tanke “Shit – har jeg glemt at tage tøj på?”, og det er ikke helt uden grund.

Som ganske ung er det nemlig lykkedes mig at tage i skole i nattøj, fordi jeg glemte at skifte tøj.

Jeg elsker at dagdrømme, men nogle gange er det en lille smule uhensigtsmæssigt.

Som for et par år siden, da jeg stod nede i mit træningscenter og skiftede tøj, hvor jeg endnu en gang var forsvundet ind i tanker og idéer.

Da jeg kommer op i træningsområdet og skal til at kaste mig ud i dagens tortur, går jeg forbi mit eget spejlbillede, og pludselig stopper tid og sted.

Jeg bliver helt varm i kroppen af skam!

I min forvirring er det nemlig lykkedes mig at tage det tøj på, der lå på bænken ved siden af mit eget. SHIT!

Her står jeg så – i en fremmed mands tøj!

Jeg kigger skamfuldt ned af mig selv, imens et godstog med skam og selvkritik buldrer ind og standser ved min perron. Der findes hverken ord, eller dårlige undskyldninger, der kan redde mig, for her står jeg – en lille spirrevip og størrelse small, i en anden mands t-shirt, som er minimum en størrelse XL.

Smag lige på den følelse en gang. Puhha…

Det interessante er, at essensen af min skam jo bunder i, hvad han mon vil tænke om mig. Tror han, jeg har gjort det med vilje? Og hvad hvis han tror, at jeg er en eller anden pervers stodder, der stjæler svedigt træningstøj fra andre?

Det uperfekte gør os handlekraftige

Lige præcis den der “hvad vil andre tænke”, er det, der gør, at vi aldrig kommer ud over rampen. Der er ingen der bygger det perfekte fra starten, så hvis man vil skabe innovation, bliver man nød til at acceptere, at det er en iterativ proces.

Jeg har længe gået med en drøm om at tilbyde e-learning, men min bekymring har været, om mine kunder ville få nok ud af en brainstorm, hvis jeg ikke var der. For en måned siden, fik jeg en idé til, hvordan jeg kunne lave mine brainstorms, så de var 100% digitale uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Normalt når man ville forfølge sådan en idé, ville processen fra idé til realisering, hurtigt kunne tage et halvt til et helt år, inden man fik undersøgt markedet, lavet materiale, afprøvet, rettet til, bygget webshops, fået betalings-gateway etc.

Dette nåede jeg på ÉN måned:
> jeg fik bygget et nyt online univers med webshop: nakedgoat.dk/playground
> jeg har fået betalings-gateway med automatisk fakturering
> jeg har fået tilkoblet LMS (Learning Management System)
> jeg har haft mit første produkt i en beta-test
> jeg har tilrettet beta-testen og lanceret det første færdige produkt
> mere end 100 har prøvet en digital brainstorms – på én uge – uden at jeg har brugt så meget som 1 kr. på markedsføring!
> jeg er godt igang med produkt nummer to

Det kunne kun lykkedes, fordi jeg turde være uperfekt i starten. 

Og ja – jeg har da stadig en lang ønskeliste om forbedringer til min hjemmeside, men det betyder ikke noget i første omgang.

Deadlines og svedige håndflader er den største gave

For at komme hurtigt fra idé til lancering hev jeg en uge ud af kalenderen og besluttede mig for at nå så langt, som jeg nu kunne. Bare jeg var 70% tilfreds, når ugen var omme, ville jeg sende mit produkt i beta-test for at få den første runde feedback.

Jeg annoncerede på LinkedIn, at jeg søgte beta-testere og inden for en time, havde jeg fået over 30 henvendelser.

Da jeg sendte min beta-test ud, var det med svedige håndflader og bankende hjerte. For hvad nu hvis de ikke kunne lide det? Eller hvad hvis de ikke forstod det? Eller hvad hvis de udelukkende fokuserede på de fejl, der jo stadig var i dette stadie?

Selvfølgelig fandt de en masse helt åbenlyse fejl. MEN. Aldrig har jeg fået så brugbar og konkret feedback.

Fordi det stadig var en usleben diamant, gik testerne meget mere engageret ind i opgaven og kom med forbedringsforslag, der har været guld værd for processen og det endelige produkt.

Jeg ville sikkert selv være kommet på nogle af forbedringerne, hvis jeg havde gået det igennem igen og igen. Men en ting er helt sikkert. Det færdige produkt var ikke blevet lanceret på en måned, og det var ikke blevet så godt, som det er endt med at blive.

Selvom vi alle har det bedst med at være specialister og være dem der VED, så kan det bare ikke lade sig gøre, når vi arbejder med innovation eller udforsker nyt territorie – her bliver vi nødt til at TRO, for så at teste og rette til.

Jo hurtigere vi kan få afprøvet vores teorier og produkter, jo hurtigere kan vi rette til og tilpasse dem til vores kunder.

Så hvilke projekter eller mål kan du søsætte, selvom du kun er 70% tilfreds, for at få dem ud over rampen?

Vil du have endeløse idéer?

I mit nye digitale univers Naked Goat Playground finder du digitale brainstorms, hvor du skridt for skridt bliver guidet til at få et utal af inspiration og nye idéer. Se mere her

Jeg vil løbende lancere nye online produkter på nakedgoat.dk/playground , så er du interesseret i innovation og nytænkning så følg med.

__________

// Dan Ravn, foredragsholder & idéfacilitator

Jeg holder foredrag om Individuel co-creation og designer metoder og værktøjer, der gør det nemt at tænke ud af boksen. 

Tel. 5050 7063  //  ide@nakedgoat.dk