logo

Drop samskabelsen og skab innovation

Drop samskabelsen og skab innovation

Drop samskabelsen og skab innovation

Ved at læse hele artiklen, kan du forvente at lære en ny tilgang til at skabe innovation på arbejdspladsen. Jeg vil sætte MEGET stor pris på en deling på sociale medier (links i bunden) 🙂

Mennesker er sociale dyr, der har behov for at høre til i fællesskaber.

Uanset hvilke fællesskaber vi begår os i, er det vigtigt for os at passe ind. Derfor spiller vi på de sider af os selv, der har det bedste match, med dem vi er sammen med.

Vi “begrænser” os til at vise de dele af os selv, der passer bedst ind i situationen. Tænk bare på forskellen mellem at sidde med svigermor og så en aften ude med vennerne efter 9 Gin & Tonic’s til den samme pris som en mindre Skoda.

Og med begrænsninger kommer også kompromiser.

Nu er jeg eksempelvis gift med den dejligste i verden. Vi har mange fælles interesser, værdsætter de samme ting, og har de samme livsværdier. Jeg nyder vores hverdag sammen.

MEN. En gang imellem er det altså også bare SUPER fedt at være alene hjemme en hel weekend, bestille overflod af sushi (som kun jeg er mega fan af), lade opvasken hobe sig op på stuebordet og se lige præcis det i fjerneren som jeg har lyst til, uden at skulle være enige om noget som helst.

Jeg ville jo aldrig have lyst til at leve sådan hver dag. Det er diversiteten der er fed.

Jeg har i mange år været optaget af, at finde frem til ægte kreativitet og hvornår vi får idéer, vi ikke plejer.

I den forbindelse prøvede jeg sidste år, for første gang i mit liv, at tage på ferie med mig selv. Målet var at udvikle et nyt innovationskoncept. Det var ret grænseoverskridende at tage afsted alene, men det er seriøst en af de største gaver, jeg har givet mig selv.

I en hel uge kunne jeg følge min egen nysgerrighed, tanker, følelser, idéer og døgnrytme uden afbrydelser og uden at skulle være enige. Det er seriøst noget af det mest oversete, når vi skal skabe noget nyt.

Og netop det, er vi ufattelig dårlige til i virksomheder.

Når vi i virksomheder skal skabe innovation, sætter vi os sammen i et dødssygt mødelokale med grå gardiner, kokosloft og udsigten til en grå og kold parkeringsplads, fordi det er så vigtigt at “samskabe”.

Og ja. Samskabelse har en masse fordele som sparring og det at inspirere hinanden.

Men ligesom fællesskabelse er enormt gavnlig for kreativiteten, så er det også begrænsende. Det giver nemlig ikke plads til, at man kan få lov til at forfølge sin egen nysgerrighed, uden at man bliver afbrudt af Turbo-Torbens konstante holdninger.

Vi kender alle til det at sidde med en strøtanke, der endnu ikke er tænkt færdig.

Fordi det bare er en strøtanke, er det umuligt for andre at forstå og derfor kommer den til at drukne i nye strøtanker og uafbrudt talestrøm.

Det er ofte i strøtankerne, der kan gemme sig de vildeste guldkorn, der kan forme sig til potente idéer, der kan få selv Turbo-Torben til at klappe kaje. Men vi bliver nød til at give dem plads. Uden støj.

Vi lever i et bombardement af indtryk og informationer, så det er først, når vi stopper op og tør at holde kæft for et øjeblik, at vi kan mærke os selv og hvad vi egentlig tænker og føler.

Det er også først, når vi lukker støjen ude, at vi får muligheden for at gå på opdagelse i de tanker, der ikke lige ligger først for.

Der findes mange metoder til at arbejde med innovation. Men der hvor jeg mener, at de alle fejler er, at de glemmer, at vi ikke får vores bedste idéer i en brainstorm.

Vi får aldrig de mest innovative idéer til en innovations-workshop. De bedste idéer kommer, når vi har sat en proces i gang og så giver det lov til at spire. Når vi så dagen efter sidder i bilen, ligger i sengen, eller er ude at løbe, så er det dér, de bedste idéer bobler frem.

Netop derfor er det vigtigt at finde en balance imellem fællesskab og “alenetid” hvis man vil skabe noget stort.

I mit nye koncept: Coffee Break Innovation, arbejder jeg strategisk med at starte en proces i fællesskab, for så efterfølgende at give tid til individuelt at reflektere og researche på udfordringen alene. På den måde får man tid til at arbejde i sit eget tempo og rum.

Det betyder ikke, at man ikke må tale med andre i “alenetiden”, men det betyder, at man selv aktivt skal opsøge det, og dermed ikke bliver afbrudt, imens man forfølger sin nysgerrighed.

Jeg lover jer at for, at I vil opleve langt mere kvalificerede idéer, hvis I arbejder på denne måde.

 

Så næste gang I skal arbejde med innovation, kan jeg på det varmeste anbefale at arbejde ud fra følgende model:

> Fælles opstart hvor målet sættes

> Bliv enige om hvilke kreative rammer der er, så alle er helt klar over hvilke muligheder og begrænsninger der er

> Giv hver deltager en personlig udfordring/opgave

> Giv alle “alenetid” (de vælger selv hvornår på dagen det skal være)

> Feedback to og to

> Fælles opsamling.

Er du interesseret I at vide mere om hvordan man kan arbejde med innovation, så læs mere om Coffee Break Innovation her: nakedgoat.dk/innovation

hamster

_________

//Dan Ravn, Foredragsholder & idéfacilitator

Jeg designer metoder og værktøjer, så I kan udnytte jeres kreative potentiale til at skabe forandring og innovation.