logo

Virksomhedens uslebne diamanter

Naked_goat_virksomhedernes_uslebne_diamanter

Virksomhedens uslebne diamanter

Lad os sige, at du sidder som produktchef. Det er dit ansvar at gøre jeres produkt endnu bedre, end det er i dag. Til det vil du gerne have noget sparring, så du prikker din kollega Kim på ryggen, og spørger om ikke han har lyst til at brainstorme lidt.

Det hele starter godt – I har den samme glødende passion for kamel-avl, og snakken flyver afsted. I er virkelig på bølgelængde, I tænker ens, og har de samme holdninger – han må være den helt rigtige at “braine” med.

Efter en halv times hyggelig indflyvning siger du “Nå Kim – vi må jo hellere få lavet noget” og begynder at tale om nogle af de tanker, du har gjort dig i forhold til virksomhedens produktudvikling…

Men så er det, at det begynder at gå galt. Det er som om, idéerne skal hives ud af Kim, og de idéer der så kommer, er set før, urealistisk, nogle der virkede for 10 år siden, og bare… mærkelige. Efter længere tids intensiv skam, siger han til sidst “Hvad med, at se det hele lidt på hoved”… Ja, Kim, hvad med det.

PIIIIIS!!!! hold nu ellers bare op… hvordan kan der komme så utrolig mange dårlige idéer ud af bare ét enkelt lille menneske? Hvordan kan det passe? Han virker jo ellers så klog og begavet og… Herfra vælger de fleste at lade snakken falde tilbage på kamel-avl, hvorefter man faker et ildebefindende som på en dårlig date.

Men hvad stiller du op næste gang, du skal brainstorme eller have sparring?

Her vil de fleste ønske, at de kunne sige “jamen jeg inddrager da selvfølgelig Kim igen”. Men lad os bare være ærlige – du har ikke lyst til at inddrage ham igen. Men hvad så? Undgår du Kim, eller hvordan kommer du ud af den uden at virke som en komplet idiot?

Hvis det kan trøste dig, vil jeg gerne være den første til at fortælle, at jeg i alt alt alt for mange år “glemte” at invitere Kim med til den næste brainstorm. Desuden var det jo ikke min skyld, at han skulle på ferie lige netop den dag, vi skulle brainstorme. Sørens!

Det var jo ikke for at være ond! Men jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle bruge ham. Og han skal jo ikke med af medlidenhed!

I dag har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor meget værdi der ligger i at læremennesker som Kim at tænke ud af boksen. Selvfølgelig er det fedt, at Kim så kan være med og bidrager aktivt. Men derudover er det en bonus, at man får lov til at se Kim i et andet lys, hvor han rent faktisk shiner.

Det får ikke bare ham selv til at vokse. Alle, der har fornøjelsen af at se solstrålehistorien udfolde sig, vokser. Og det har vi brug for! For hver gang vi oplever andre mennesker, der gør det rigtig godt, bliver vi betaget og begejstret, og det giver en uvurderlig energi, som virksomhederne ikke kan købe for penge.

Det lyder selvfølgelig rigtig svært, tænker du nok, men ofte handler det om, at bryde opgaverne ned i mindre bidder, så Kim (og alle andre) får mere konkrete del-opgaver. I stedet for at lade udfordringen lyde “Hvordan får vi det bedste produkt i verden”, kunne man måske starte med at udfordre Kim “Find de 3 produkter du synes gør det bedst, og find ind til essensen af hvad de gør anderledes”

Så kom nu! Bliv bedre til at bruge jeres medarbejdere. Der er så uhyggelig meget potentiale, der bare går til spilde, fordi virksomhederne ikke er gode nok til at bruge deres medarbejdere kreativt i virksomhedens forretningsudvikling, produktudvikling eller andet, hvor de kan bidrage yderligere til vækst på mange parameter.

Faktisk mener 75%* af medarbejdere, at de har et større kreativt potentiale, end det de bruger i dag, og 78%* ville ønske at de havde flere kreative kompetencer.

Tror du ikke, det gælder din arbejdsplads? Prøv at gå en runde, og spørg hver enkelt, om han eller hun gerne ville have flere værktøjer til at få bedre idéer.

Ring til mig hvis I vil:

  • bruge jeres medarbejdere mere kreativt
  • blive i stand til at få markant bedre idéer
  • lære at bygge videre på hinandens idéer
  • forstå hvordan vores hjerner genererer nye idéer, og hvordan I bruger det aktivt
  • have konkrete teknikker til at arbejde med jeres udfordringer

 

//Dan Ravn, Idéfacilitator

Tel. 5050 7063 // ide@nakedgoat.dk

Jeg hjælper virksomheder med at tænke ud af boksen inden for innovation // marketing // produkt // oplevelse
________________________________

*https://www.adobe.com/aboutadobe/pressroom/pdfs/Adobe_Creativity_and_Education_Why_It_Matters_infographic.pdf