logo

Snakker I bare, eller arbejder I strategisk med idéudvikling?

Snakker I bare, eller arbejder I strategisk med idéudvikling?

Når man som virksomhed gerne vil tænke nyt, er det vigtigt, at man arbejder strategisk med tilgangen til, hvordan idéerne skal komme. Langt de fleste virksomheder vil sige, at de er gode til at få idéer, men spørgsmålet er, om de udnytter hele potentialet?

Jeg har en god veninde, der bor i Århus, og jeg bor selv på Frederiksberg. Det betyder, at vi ofte må pleje vores relation over telefonen.

Det er pivhyggeligt at snakke med Ellen. Både fordi vi udfordrer og komplimenterer hinanden enormt godt fagligt, men også fordi vi begge elsker at gå på opdagelse uden fast agenda.

Mange af vores samtaler handler om hver vores forretning, og om hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Efter 2 timer lægger vi rødglødende iPhones fra os, med følelsen af at have fået super god sparring og en håndfuld virkelig gode idéer.

Det er også sådan, det foregår på de fleste arbejdspladser, når de skal have nye idéer.

Problemet er, at når vi sætter os ned og snakker om, hvordan vi kan løse udfordringer, skyder vi typisk direkte efter målet, samtidig med, at alle de idéer, der fødes, er med udgangspunkt i vores eksisterende syn på verden. Så hvis vi brainstormer på, hvordan vi skaber en mere unik kundeoplevelse, vil vi typisk få idéer og input som: God service, lyt til kunden, kunden i centrum, være positiv, berige vores kunder, have god kvalitet og…

GAAAAAAABBBBB!!!

Der er jo ikke noget, der er forkert, men lur mig om ikke også jeres konkurrenter har siddet med en bunke gule sedler og “snakket” om, hvordan de kan gøre deres forretning mere unik? Og mon ikke også, de er nået frem til nogenlunde det samme?

Den lader vi lige stå.

Tilbage til Ellen. Jeg er faktisk så heldig, at jeg også af og til løser opgaver sammen med Ellen, og så foregår vores idéudvikling på en helt anden måde. Her sætter vi en stram agenda, og går igennem seks faser, der ud over at gøre os mere effektive, provokerer os til at få nogle idéer, vi ellers ikke ville have fået.

De seks faser vil jeg gerne dele med dig her.

fase1

Til denne fase sørger jeg for at indsamle inspiration, der åbner jeres øjne, og får jer til at se nye muligheder. Med nemme metoder bryder vi inspirationen ned i atomer, og finder frem til essensen. Denne essens tager vi med videre til næste fase.

fase2

I denne fase bruger jeg metoder og teknikker, der guider jer ned af nye veje. Det giver nye vinkler og perspektiver og et hav af idéer.

fase3

De to forgående faser afføder en masser tanker og idéer. Ord, tanker, billeder, idéer og hvad der ellers måtte dukke op skrives ned.

fase4

I denne fase tager vi ord, tanker og billeder og omsætter til idéer. På systematisk vis arbejder vi med hinandens idéer med ét mål for øje; at få så mange idéer som muligt.

fase5

I denne fase sortere og kategoriserer vi idéerne.

fase6_

I den sidste fase, tager vi udvalgte idéer, går skridtet videre og laver en prototype. Afhængig af hvad vi brainstomer på, kan en prototype være alt lige fra en fysisk prototype, til et bruger-interface, en markedsføringskampagne eller et touchpoint med en kunde. Prototypen bruges til at kvalificere idéerne.

 

Præcis ligesom I har en strategi for jeres salg og for jeres marketing, bør I også have en startegi for jeres nytænkning. Hvordan vil I ellers sikre at I hele tiden er i udvikling?.

Hvornår og hvor ofte skal I afsætte tid og ressourcer til at tænke nyt, og hvem skal være med, for at det ikke bliver de samme idéer I får hver gang?

McKinsey er netop udkommet med en ny analyse, der trækker parallel fra at have kreativitet og innovation på dagsordnen, til at kunne se det direkte på bundlinjen.

Det kommer næppe som en overraskelse, men hvornår har I sidst prioriteret at være kreative? eller hvornår har I sidst involveret jeres kunder i jeres udvikling? og nej en tilfredshedsundersøgelse tæller ikke 😉

Vil du vide, hvordan I kan arbejde strategisk med idéudvikling så klik her

//Dan Ravn, Idéfacilitator

Jeg designer brainstorms, og gør det nemt for virksomheder at tænke ud af boksen!

Tel. 5050 7063