logo

Sæt dine medarbejderes hjerter i brand og se det på bundlinjen

Naked_goat_engagerede_medarbejdere

Sæt dine medarbejderes hjerter i brand og se det på bundlinjen

Med 18 år i reklamebranchen har jeg flere gange oplevet ledere, der i desperationens tegn har skåret ned på alt lige fra udgifter, forlystelser og lysten til at trække vejret. Reklamebranchen er jo langt fra den eneste branche, der har prøvet det, og hvem kan bebrejde lederne, når økonomien presser? – en krone sparet er jo en krone tjent.

Jeg fik for eksempel ikke nogen parkeringsbøde i morges, så jeg har også lige tjent 550 kroner. Men som min bank flere gange i mit liv har pointeret med både grafer og fine tal, er det ikke den optimale tilgang til økonomisk vækst. Men hvad gør man så?

Man skruer op for passionen, indlevelsen og engagementet!

Hvornår har du sidst været forelsket?. Der var sikkert ikke grænser for, hvad du kunne, ville og gjorde, for at være den bedste udgave af dig selv. Pludselig mestrer vi at være glansbilleder, der aldrig prutter i sengen, har skarpe tånegle eller spiller wordfeud, mens vi laver bummelum på toilettet.

Følelsen af begejstring, vilje og power når vi er forelskede kan flytte bjerge. Sådan kan det faktisk også være iblandt kolleger. Altså ikke som i den der rigtige forelskelse, hvor det kilder alle de sjove steder, men følelsen af en rus, hvor man kan alt, vil alt og gør alt.

Der hvor man løfter hinanden op, og hvor man bare er den bedste udgave af sig selv. Måske har man stadig skarpe tånegle, men performancemæssigt er man i topform.

For næsten 10 år siden blev jeg sat sammen med en ny kollega. I starten skulle jeg liiiige se hende an, for hun var sgu lidt en sær snegl. Ellen, som hun hedder, og jeg fik (nogenlunde) frie tøjler, og det gjorde os nysgerrige, flittige, perfektionistiske, sultne og ikke mindst engagerede og passionerede, og så tog vi et kæmpe ansvar. Både for det vi leverede men også for forretningen generelt. Vi blev det perfekte team, fordi vi følte os hørt og fik lov til at udvikle!

Vi blev begejstret af hinanden, af jobbet og af kunderne. Det kunne faktisk godt sammenlignes lidt med en forelskelse – ikke i hinanden, men i helheden. Det var første gang jeg fik frie tøjler, og første gang, jeg blev “forelsket”.

Rigtig mange virksomheder prøver ihærdigt at skabe netop den fælles ånd og kampgejst ved at holde en årlig udviklingsdag, hvor de inddrager deres medarbejdere til at tænke ud af boksen. Til disse dage er der typisk tre typer deltagere:

Naked_goat_engagerede_medarbejdere_1

“Nå så er det igen den tid på året, hvor vi alle absolut skal spilde en hel dag på at komme med idéer, der alligevel aldrig bliver til noget. Som om jeg ikke har travlt nok i forvejen”

Naked_goat_engagerede_medarbejdere_2

“Nå! – i det mindste er der gratis frokost”

Naked_goat_engagerede_medarbejdere_3

“FUCK hvor fedt!!! Endelig!! Det bli’r bare så godt!!”

Jeg har selv repræsenteret alle tre – ikke samtidig, dog.

Hver gang jeg ser 1erne og 2erne, tænker jeg, stakkels virksomhed og stakkels medarbejdere. Virksomheden har måske selv været med til at gøre dem så pessimistiske, fordi de ikke har inddraget dem eller været lydhøre, men tænk engang hvad det betyder på bundlinjen at have medarbejdere med den tilgang!

Ifølge Gallup* kan engagement faktisk ses direkte på bundlinjen. Virksomheder med højt medarbejderengagement har blandt mange positive ting 22% højere lønsomhed!

Det er jo også i alles interesse, at virksomheden klarer sig godt, men de fleste medarbejdere mister pusten, når de ikke bliver hørt

Vi kan sikkert hurtigt blive enige om, at 3erne er virksomhedens guldkorn, men hvad gør I for at 1erne og 2erne også kan blive til 3ere?

ellen

Ellen er stadig, efter næsten 10 år, hende jeg har udviklet mig mest og hurtigst med. Fordi vi fik lov! 

I dag driver hun sin egen virksomhed, Brand New Day, hvor hun arbejder med branding, nytænkning og data. Vi arbejder heldigvis stadig på projekter sammen, og bliver forelskede i de fede projekter, hvor kreativteten får frit løb. Er du nysgerrig på sneglen, kan du finde hendes profil lige her: https://dk.linkedin.com/in/elsnab

________________________

//Dan Ravn, Idéfacilitator

Tel. 5050 7063 // ide@nakedgoat.dk // www.nakedgoat.dk

Jeg hjælper virksomheder med medarbejderdrevet idéudvikling inden for innovation // marketing // produkt // oplevelse

________________________

*http://www.gallup.com/businessjournal/163130/employee-engagement-drives-growth.aspx