logo

Sådan skaber I co-creation og idekultur på arbejdspladsen

nakedgoat_cocreation_idegenerering

Sådan skaber I co-creation på arbejdspladsen

Denne artikel fortæller dig, hvordan I kan blive bedre til at skabe sammen. Gør mig en KÆMPE tjeneste – like eller kommenter artiklen for at dele budskabet.

Inden vi starter, vil jeg gerne lige plante en følelse i kroppen. Jeg kan sommetider (for det meste) være lidt distræt, når jeg går rundt i mine egne tanker. For to år siden skete dette:

Jeg står i omklædningsrummet i mit fitnesscenter og skal til at straffe mig selv og min krop for de 900 g. Haribo, jeg dagen forinden kom til at refleksæde en sukkerkold eftermiddag.

Imens jeg skifter tøj, jonglerer jeg lidt rundt med nogle idéer og tanker, jeg skal arbejde på i løbet af dagen. Da jeg kommer op i træningsområdet og skal til at kaste mig ud i dagens tortur, går jeg forbi mit spejlbillede, og pludselig stopper tid og sted. Jeg stivner og bliver helt varm i kroppen af skam! I al min forvirring er det lykkedes mig at tage det tøj på, der lå på bænken ved siden af mit eget. SHIT! Her står jeg så – i en fremmed mands tøj. Eller t-shirt i hvert fald.

Jeg kigger skamfuldt ned af mig selv, imens et godstog med flovhed og selvkritik buldrer ind og standser ved min perron. Der findes ingen undskyldninger, der kan redde mig, for her står jeg, en lille spirrevip og størrelse small i en anden mands t-shirt, som er minimum en størrelse XL.

Smag lige på den følelse en gang. Puha… det gør man altså kun én gang. Ikke sandt?

Det interessante er, at essensen af min skam er usikkerhed. Usikkerhed på hvad han må tænke om mig? Tror han, jeg har gjort det med vilje? Hvad nu hvis han tror, at jeg er en eller anden syg stodder, der har forfulgt ham i måneder, er hemmeligt forelsket i ham og derfor går og stjæler hans tøj?

Det var vist nok ydmygelse fra min side – nu hastigt over til jeres virksomhed.

Usikkerhed er vores alles største fjende. Usikkerhed kan få os til at blive i et job, vi ikke orker. Usikkerhed kan få os til at aflyse (for mange) private aftaler til fordel for overarbejde, Usikkerhed kan få os til at blive i et usundt ægteskab Og usikkerhed, gør, at vi ikke siger vores idéer højt!

Det kan godt være, at min historie, på papiret, syner langt fra at skulle sige en idé højt. Men det er faktisk den samme grundfølelse af usikkerhed, der ligger bag. At sige en “dårlig” idé højt, ligger faktisk på niveau med angsten for højder og edderkopper.

Og lige præcis usikkerhed er et kæmpe paradoks, når man taler om innovation og kreativitet. De fleste virksomheder med respekt for sig selv vil sige, at de er innovative. Men faktum er, at vi som mennesker har en bias, der går imod innovation, fordi vi som udgangspunkt er bange for alt, vi ikke forstår.

Derfor er der rigtige mange, der siger, at de er innovative, men kun meget få, der rent faktisk ER innovative.

For at være innovativ, bliver man nødt til at turde at være usikker. For innovative idéer kan i deres spæde opstart slet ikke besvare alle de spørgsmål og leve op til de mange krav, en virksomhed typisk har, for at beslutningstagerne tør gå videre med en idé.

Det er også usikkerhed, der gør, at virksomheder, der brainstormer, kun har 30% af deltagerne, der kommer med idéer, og hele 70% der bare følger med eller kigger ned i jorden. USIKKERHED! Det er også usikkerhed, der gør, at I altid får de samme idéer. Og det er usikkerhed, der gør, at jeres medarbejdere ikke er med til at udvikle jeres virksomhed, i så høj grad, som I håber på.

Vil I blive bedre til at skabe sammen, og samtidig få muligheden for at få mig ud til et Gå-hjem-møde – så klik HER