logo

Sådan bruger I egoisme konstruktivt, når I brainstomer

Mig mig mig…

Denne artikel giver dig en super enkel metode til at bruge egoisme til at få bedre idéer. Vi skal lige et smut forbi Århus. Hæng i. Det bli’r godt.

Jeg er så privilegeret, at jeg bor i byen, har to cykler, en bil og et par stærke ben. Det betyder, at jeg stort set aldrig bruger den offentlige transport. Hvis jeg kan, cykler jeg til alt. Uanset om det regner eller sner. Jeg cykler hellere 15 km på cykel i modvind, end jeg tager en bus i myldretid.

I sidste uge var jeg booket til at holde et oplæg om kreativitet i Jylland. Normalt ville jeg tage bilen, men samtidig har jeg også en stadig voksende indre økoflipper, der synes, det er lidt miljøsvineri at starte bilen for at fragte én person. Min indre økoflipper lokkede med argumenter som ”tag toget – så kan du slappe af på turen, og du kan sidde og arbejde samtidig. Det bliver skide hyggeligt”.

Dagen startede i fuld idyl. Lige indtil det gik op for mig, hvor mange materialer og hvor meget lort jeg egentlig slæber rundt på, når jeg holder oplæg. Jeg havde også lykkelig glemt, at jeg skulle med en bus for at komme ind til Hovedbanegården.

Med en kuffert, en taske, to poser og meget lange arme, fik jeg slæbt mig selv ind i linje 2a, fandt et klapsæde og tænkte “det gør jeg aldrig mere”. Men det viste sig kun lige at være begyndelsen. For stoppet efter kommer der en dame med en barnevogn. Hun vrissede surt, at jeg godt kunne skride, for klapsæderne var altså reserveret til barnevogne.

Resten af turen gik med at blive skubbet, mast, slået af tasker og kradset af lynlåse, alt imens jeg krampagtigt klamrede mig fast til en stang, fordi buschaufføren lystigt skiftede mellem at katastrofeopbremse og give den fuld gas.

Endelig sad jeg i toget. Ahh. Tænkte jeg. Endelig. Jeg tog min computer frem, og gjorde mig klar til en produktiv tur til Århus.

I Høje Taastrup kom mine medpassagerer så. Overfor mig satte sig en pige, der hørte techno musik så højt, at hendes ører må ha været badet i blod inde bag de guldbelagte hørebøffer. Ved siden af mig sad et par, der højlydt var i gang med at planlægge en flytning… De. snakkede. Hele. Vejen. Non stop. Til. Århus.

Da vi endelig ankom til Århus, var det som om der var ild i toget. Folk maste sig frem og kunne ikke komme hurtigt nok hen til den endnu lukkede togdør. En pige skubbede til mig og spyede “jeg skal altså af her”. “Det skal jeg også” sagde jeg – “og det er endestationen, så du skal nok nå det”.

Jeg orkede ikke flere egoistister, så jeg skiftede den sidste bustur ud med en taxa. Da jeg havde sat mig til rette, bedt chaufføren rulle vinduet op, slukke musikken, og skrue op for varmen, gik det op for mig, hvorfor jeg aldrig kører med offentlig transport.

Grunden til, at jeg hader offentlig transport er, at jeg ikke kan få det, som jeg vil. Jeg kan ikke bede medpassagerene om gå i bad, inden de tager bussen, og jeg kan ikke bede folk vente på den næste bus, fordi denne er fyldt og jeg kan ikke bede dem dæmpe sig, fordi jeg synes de larmer og desuden mener, de bør gemme deres snak om fodvorter, til de er alene.

Vi er alle egoister, der er bange for, at vi ikke får det, som vi vil.

Og det gælder ikke kun offentlig transport. Den samme egoisme hersker nemlig også til alle møder og i alle brainstorms.

Det er altid de samme, der bruser frem, de samme der afbryder, og de samme, der aldrig kan få nok af deres egne ideer.

Du kender helt sikkert følelsen af at være i gang med at fortælle en super god idé, og samtidig kan du bare se længslen i den andens øje, hvor han desperat venter på, at du er færdig, så han kan sige “ja… MEN….” hvorefter han fortæller, hvor fantastisk hans ide er.

Når jeg brainstormer med virksomheder, arbejder jeg bevidst med egoisme. De fleste mennesker har nemlig en tendens til at elske deres egne ideer over andres, hvilket er meget usundt for en brainstorm.

Det er de færreste, der vil slå sig på brystet og sige at de er egoist. Til gengæld er det helt ok at være 110 % konkurrencemenneske, (hvor essensen består af, at andre aldrig må være bedre end en – men lad nu det ligge).

Jeg arbejder med mange metoder, og vil her dele en særlig effektiv en, når det kommer til egoisme. Jeg har udarbejdet en metode, hvor man konkurrerer og bruger deltagernes egoisme… eller konkurrencegen, om du vil.

Metoden er meget simpel at følge og deltagerne synes som regel, det er en sjov leg, fordi det er en konkurrence og fordi der er en præmie.

1: Hver deltager skriver en ide ned på et stykke papir

2: Alle ideer samles i en bunke på midten af bordet, hvorefter de blandes

3: Hver deltager trækker en ide fra bunken

4: Nu starter konkurrencen. Med en præmie naturligvis. Konkurrencen går ud på at lave den absolut bedste ide med udgangspunkt i den ide, man netop har modtaget.

5: De nye ideer bliver læst op, hvorefter der stemmes.

Denne simple øvelse er sjov, fordi det er en konkurrence. Hver deltager vil nemlig gøre sit ypperste for at bygge videre på hinandens ideer (for selvfølgelig selv at vinde konkurrencen). Og på den måde bliver egoisme en medspiller i forhold til en holdpræstation.

Samtidig kommer der ofte ret spændende idéer op, fordi hver deltager bliver tvunget til at tage et udgangspunkt, de normalt ikke ville.

//Dan Ravn, Idéfacilitator og foredragsholder

Jeg har arbejdet professionelt med idéudvikling i mere end 18 år. Jeg planlægger og faciliterer brainstorms, der gør det nemt for virksomheder at tænke nyt.