logo

Jeres brainstorm er spild af tid

naked_goat_brainstorm_ny

Jeres brainstorms er spild af tid!

Når et team har en udfordring eller et udviklingsønske, tænker de fleste “Lad os lige samle teamet og brainstorme lidt”. Hvis jeres virksomhed er som de fleste, samles hele teamet, klar til at give brainstormingen en skalle.

Teamlederen står klar ved en flipover, hvor han/hun forberedende har skrevet problemstillingen i midten. De spidse sko et pudset, alle er iført alfekostume, og teamlederen har fuldstændig sprængt rammerne ved at skrive alt i pink.

Lyder det bekendt?

Ja ok – måske lige bortset fra alfekostume og pink tusch. Men rammerne – lederen ved roret, teamet ved bordet – klar til at kaste gode idéer afsted.

Intentionen er den bedste i verden, og de fleste går højst sandsynligt opløftet fra mødet, og tænker “Det var sgu da meget godt – vi kan jo godt, når det kommer til stykket”.

MEN. Hvordan er fordelingen af hvem der bidrog? Ved traditionel brainstorming, har vi altid ham, der bare aldrig kan få nok af at høre sin egen stemme. Lad os kalde ham Helge. Så er der Mona Mus, der piber lidt engang imellem, og til sidst Gert Genert, der bare håber, at det hele snart er overstået.

Som regel ser landskabet nogenlunde sådan her ud:

naked_goat_brainstorm_midt

Som den skarpe læser selvfølgelig har gættet, behøver Helge jo ikke deltage i en brainstorm, for at få sit arsenal af idéer ud i verden. Til gengæld går man glip af alle de guldkorn, som de andre brænder inde med, ikke formår at udtrykke eller ikke tør sige højt – blandt andet fordi Helge brager hen over hele mødet.

Selvom de fleste indleder med “Nu er der jo ikke noget, der er forkert” og “lad os holde et åbent sind”, så er det altså de færreste – inklusiv mig selv – der rent faktisk er i stand til at holde et åbent sind.

Når vi får et input, skaber vores hjerne et output, uanset om vi ønsker det eller ej. Hvis jeg siger “grisefest”, vil du ikke kunne lade være med at tænke “Mallorca” …eller “tirsdag” …eller hvad du nu forbinder med grisefest.

Så hvis vi skulle holde et åbent sind, ville det betyde, at vores begejstring skulle være nøjagtig lige stor, uanset hvor gode eller dårlige idéer, der kom på banen, og det kan vi ikke!

Det fører til det næste, som er blufærdighed. Det ligger så dybt forankret i os som mennesker at være afhængig af en flok. Hvis vi bliver væk eller udstødt fra vores flok, så DØR vi… Det var selvfølgelig et ret praktisk instinkt, dengang vi boede i huler, men i dag er det netop det, der afholder os fra at sige de halvfærdige, krøllede og måske ligefrem dårlige idéer højt.

Vi følger dem, der går forrest, og vi vil for alt verden ikke sige noget højt, som de andre ville synes var mærkeligt – og da slet ikke, hvis vi tror, der er en chance for, at lederen synes det er en dårlig idé. Men man skal faktisk ikke underkende værdien af en dårlig idé. Det kan godt være, at den ikke når med til målstregen, men det kan være netop den idé, der er springbræt til den geniale idé.

Mange påstår at de ikke holder sig tilbage. Dem vil jeg gerne stikke et udfordring. Næste gang I holder brainstorm, og lederen beder om gode input, så venter du til I er godt i gang, og så siger du “Jeg synes, vi skal prøve en ny vinkel – lad os tage udgangspunkt i offentlig intimbarbering og se hvilke idéer, der kan komme ud af det”.

Én ting er, om du overhovedet med seriøsitet i stemmen, ville turde sige det højt, men en anden er, hvordan tror du, at dine kolleger ville modtage det? Så meget for “åbent sind”, og “alle idéer er velkomne”.

Og ja det er sat på spidsen, og ja, det ville da også være et super mærkeligt udgangspunkt. Men I ville stensikkert få et andet output, end det I plejer.

I kommer til at sparke røv

Jeg vil de næste tre tirsdage dele metoder til at brainstome, som vil give jer markant bedre idéer, når I skal udvikle jeres forretning, skabe en bedre kundeservice, forny interne processer, eller noget helt fjerde.

Så følg med og glæd dig – det gør jeg.

//Dan Ravn, Idéfacilitator